Ragnhild saga Lamp Massageterapeut
Telefon: +45 28 51 53 49
Min livserfaring
Jeg har fra helt ung haft et meget aktivt liv, både som danser, aktiv i teater- og filmbranchen og meget mere. I 1997 da jeg arbejdede i hjemmeplejen blev jeg ramt af en diskusprolaps. Livet som jeg kendte det var dømt ude. Jeg havde kraftige smerter og var igennem utallige indlæggelser frem til år 2000 hvor jeg blev opereret, da diskusprolapsen ikke var gået i sig selv.
Et stykke tid efter operationen og efter et kort genoptræningsforløb, får jeg at vide at jeg måtte indstille mig på invalidepension fordi prolapsen havde ødelagt en del af mit nervevæv i mit venstre ben og at de kunne ikke se det var muligt at genoptræne mig.
Efter et stykke tid hvor jeg både mentalt og fysisk følte mig handlingslammet, tog jeg en fast beslutning om at sådan skulle det ikke være! – jeg fandt min egen vej til at genoptræne mig selv og til at lære min krop at kende på ny. Det blev en lang hård kamp hvor jeg langsomt kom tilbage til et aktivt liv og med nyt mod.
Fra 2006 til 2008 har jeg studeret ergoterapi, som jeg bruger aktivt i dag og i 2010 blev jeg færdiguddannet som fysiurgisk massør.
I mit arbejde som behandler, trækker ofte jeg på mine erfaringer med det at have en kronisk lidelse. Det har givet mig en unik indsigt til at forstå mine klienters udfordringer og samtidigt et brændende ønske om at kunne hjælpe andre.
Det afgørende for mig er at møde dig hvor du er, forstå din udfordring og kommunikere i et klart sprog der er til at forstå. Når jeg behandler, aflæser jeg signalerne fra dit bindevæv og dine muskler og under hele behandlingen afpasses intensiteten i kommunikation med dig.
Faglighed